Løfteåg og beslag

BMM Industri fremstiller redskaber/værktøjer indenfor specielle løfte- og håndteringsopgaver til både små og store emner op til 80 tons til især vindmølleindustrien. Derudover fremstilles løfte- og håndteringsudstyr til skibsmotorer, betonelementer, kedler samt mere universelle åg.

BMM Industri kan varetage hele processen. BMM definerer opgaven i samråd med kunden, og præsenterer herefter en færdig produktløsning, hvor produktet er designet, teoretisk beregnet, fremstillet og trækprøvet. BMM opererer også som underleverandør af emner helt efter kundens tegninger og krav.

BMM Industri er specialister i at fremstille store serier efter kundens krav på meget konkurrencedygtige vilkår. Virksomhedens højteknologiske produktion med robotsvejsning og CNC bearbejdning sikrer lave produktionsomkostninger.

BMM kan tilbyde alle typer overfladebehandling i tæt samarbejde med Herning Varmgalvanisering og JAI overfladeteknik.